Som en af aktiviteterne i blandt andet Tang.nu projektet er der blevet dyrket sukkertang i AlgeCenter Danmarks offshore forsøgsanlæg ved Djursland.
Dyrkningsstedet blev i sin tid valgt, fordi analyser viste, at det burdet være et godt sted at dyrke tang. Stedet er blandt andet velegnet, fordi den kraftige strøm sørger for hele tiden at tilføre tangen frisk vand med de næringsstoffer, tangen skal bruge, når den vokser.




Og teorien har i den grad vist sig at holde stik! Den høstede sukkertang er ikke alene vokset til 130 centimeters længde siden den blev hængt ud som bittesmå tangspirer i efteråret; tangen er også af ekstraordinær god kvalitet uden den uønskede bevoksning af mindre tangarter og små dyr, som man ser i mange andre farvande.