Årets første høst af søsalat er nu i hus. Høstarbejdet fandt sted den 27. juni 2018, og i løbet af bare et par timer høstede 5 personer ca. 250 kg søsalat af fineste kvalitet i Ajstrup Bugt i Mariager Fjord.
Salaten er nu bragt til Kolding til tørring, før den ender i Forsøgscenter Foulum ved Viborg, hvor den skal bruges i forsøg med udvikling af dyrefoder. En mindre del blev sendt direkte til Foulum, hvor andre forskere arbejder med udvinding af protein.
Ejstrup Bugt bugner i øjeblikket af søsalat. En grov opmåling viser, at der på et areal på ca. 250 ha befinder sig et sted mellem 5.000 og 7.500 ton – drænet vådvægt.