I juni måned har projekt Tang.nu formidlet om tang til børn og voksne både på Mors i forbindelse med Skaldyrsfestival og i Grenaa som en del af arrangementet Fest i vand.
På Mors kom ikke mindre end 500-700 børn og voksne forbi og lærte om, rørte ved og ikke mindst smagte på tang. En populær aktivitet var pizzabagning med alt godt fra havet herunder selvfølgelig også tang. Der blev uddelt smagsprøver på pizza med tang og muslinger, og folk kunne godt lide det – i hvert fald når de ikke fik at vide, hvad det var, før de smagte. Det var sværere at overbevise folk om at putte tang på deres pizza, når de selv lavede den – i hvert fald når børnene havde deres forældre med. Det er et godt eksempel på, at det er børnene vi skal yde en indsats for at overbevise, fordi forældrene ofte er forudindtagede og det smitter af på børnene.
På Grenaa Havn blev der serveret frisklavede tangchips af blæretang, og folk fik en lille tangguide med hjem. Den kan findes her. Der blev også sat fokus på alle de hverdagsprodukter, som faktisk indeholder stoffer udvundet af tang, og det kom bag på mange, at tang hjælper med at give den rigtige konsistens på både kakaomælk, is og tandpasta.