Opsamler tang næringsstoffer fra havmiljøet? Og giver deres produktion af ilt et kærkomment tilskud af ilt til havmiljøet? Og hvad sker der med biodiversiteten i områder, hvor man dyrker tang?

Det var nogle af overskrifterne, da 12 forskere i slutningen af maj 2018 drog på en uges togt med Aurora, Aarhus Universitets forskningsskib. Togtet gik til to af de områder i danske farvande, hvor man allerede dyrker sukkertang: farvandet nord for Grenå, hvor Algecenter Danmark har et forsøgsanlæg på 20 hektar og ved mundingen af Horsens Fjord, hvor Hjarnø Havbrug har Danmarks største tanganlæg på 100 hektar.

Vejret var solrigt og relativt stille, så det lykkedes at få masser af data med hjem omkring effekter på biodiversitet, næringsstof- og kulstofkredsløb, ilt-, strøm-, lys- og bundforhold. Prøver og data bliver analyseret i løbet af de næste måneder. Forventningen er, at vi sidst på året ved meget mere om, hvor omfattende de positive effekter på havmiljøet er, og om der også er negative konsekvenser for havmiljøet, når vi dyrker sukkertang i stor skala. Denne viden skal komme både myndigheder, erhvervet og forskningen til gode.

Togtet EcoMacro var støttet af Dansk Center for Havforskning, og samlede forskere fra Danmark og Norge under projekterne: Tang.nu, MAB4, Macrofuels, MacroSea og Havets skove. Annette Bruhn fra Aarhus Universitet var togtleder.