Hvordan påvirker forskellige tangarter bakterierne i tarmen på smågrise og kalve? Nu i foråret starter en serie mindre forsøg på Foulum, for at se om danske og nordiske tangarter kan nedbringe mængden af E. coli bakterier i tarmsystemet hos smågrise og kalve. Forsøgene skal guide valg af tangarter til to større forsøg i efteråret 2018. Målet er at finde bæredygtige løsninger til bedre sundhed og vækst hos smågrise og kalve. Måske endda alternativer til antibiotika.
Forsøgene bliver udført af Alma Nuhanovic, som er Erasmus+ Master studerende hos Jan Værum Nørgaard, og dermed specialestuderende nummer 2 i Tang.nu.
Erasmus+ Master studerende Alma Nuhanovic.